Ofte stillede spørgsmål om E-mail

Gennemgang af de hyppigst stillede spørgsmål om Plan A's e-mail hosting og deres svar

Hvordan får jeg adgang til min mail konto hos Plan A?

Kan jeg få min mail checket for virus?

Kan jeg få spam mail sorteret fra?

Kan jeg selv administrere mit mail domæne?

Hvor store mails kan jeg sende?

Hvor meget mail kan jeg have i mine mailbokse?

Hvad sker der, hvis mine mailkonti når grænsen for, hvor meget der må være i dem?

Hvad gør jeg, hvis min konto løber fuld?

Kan jeg ændre min mail kontos password?

Kan jeg lave autosvar - feks hvis jeg skal på ferie?

Kan jeg viderestille mail til en konto til en anden konto?

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit password, kan Support give det til mig?

Er min mail 100% sikker hos jer?

Hvad er POP3?

Hvad er IMAP?

Hvornår er det en fordel at bruge POP3 og hvornår er det en fordel at bruge IMAP?

Hvad er SMTP?

Hvorfor kræver jeres server, at jeg angiver brugernavn/kodeord for at sende mails?

Hvad er det der med at nogle internet udbydere tvinger mig til at bruge deres mailserver?

Min udbyder blokerer port 25, hvad gør jeg?

Et nyhedsbrev jeg gerne vil modtage er endt i min Junk Email mappe, hvordan undgår jeg at det gentager sig?

 

 

Hvordan får jeg adgang til min mail konto hos Plan A?

Det gøres enten ved at bruge en web browser og gå ind på http://mail.plana.dk eller http://mail.ditdomæne eller ved at sætte en klient, f.eks. Microsoft Outlook, til at  benytte den.

En vejledning til opsætning af e-mail klienter så som Outlook eller Outlook Express og til brug af Plan A webmail findes i mappen "vejledninger".

De rå tekniske data findes i mappen "teknisk information".

Kan jeg få min mail checket for virus?

Ja, al mail der passerer igennem Plan A, hvadenten det går ind eller ud, checkes for virus. Virusdefinitioner opdateres dagligt og findes der virus fjernes den. Det er en standard del af Plan A's mailpakke og ikke noget, du betaler ekstra for.

Kan jeg få spam mail sorteret fra?

Ja, Plan A mail inkluderer som standard spam filtrering. Der filtrereres både ved hjælp af internationale databaser over kendte spammere og ved et program, der checker den enkelte mail. Detaljer om funktionen og tilretning findes i vejledningen om spamfiltrering.

Kan jeg selv administrere mit mail domæne?

Ja - webmail interfacet giver e-mail domæne administratorer mulighed for at oprette, redigere og nedlægge mailkonti. Med hvert mail-domæne følger en administrator konto.

Hvor store mails kan jeg sende?

Som standard er max. størrelsen på en mail 100MB. Bemærk dog at de fleste modtagere ikke vil kunne modtage så store mails. Hvis modtagerens udbyder har en grænse på 5mb kan du ikke sende større mails end det til denne modtager.

Hvor meget mail kan jeg have i mine mailbokse?

Som standard lige så meget som størrelsen på dit websted, har du 250mb serverplads på dit websted vil du også kunne have 250mb i dine mailbokse. De mindste websteder vi sælger er på 100MB.
Bemærk: Tallet gælder for mail, som endnu ikke er tømt/slettet fra serveren. Bruger du feks. Outlook vil mail (medmindre du har sat din mail-klient op til at gemme kopier på serveren) blive slettet på serveren, når den er ankommet til indbakken, og således ikke tælle længere.

Bruger du webmail - skal du huske at slette noget mail fra tid til anden. Du vil i webmail kunne se, hvor meget plads du bruger, og hvor meget der er tilbage.

Sat i perspektiv fylder en typisk mail kun med tekst ca. 10 kb. Det vil sige der er plads til 100.000 af sådanne. Mails med vedhæftede filer kan selvfølgelig fylde meget mere, men en mail med en tre-fire familiefotos vedhæftet fylder stadig sjældent over 1-2 mb, så din mailboks vil ikke løbe fuld før du har en 50-100 stk af sådanne liggende på serveren.

Hvad sker der, hvis mine mailkonti når grænsen for, hvor meget der må være i dem?

Mails sendt til dig, vil blive returneret til afsenderen, med en meddelelse om at modtager-kontoen er fuld.

Hvad gør jeg, hvis min konto løber fuld?

Sletter noget mail fra serveren eller køber noget mere plads.

Kan jeg ændre min mail kontos password?

Ja, gøres ved hjælp af webmail. Det anbefales at gøre dette mindst en gang om året, og hvis man har mistanke om at ens password er blevet afluret.

Kan jeg lave autosvar - feks hvis jeg skal på ferie?

Ja, gøres ved hjælp af webmail. Kan gøres permanent eller med en start og slutdato.

Kan jeg viderestille mail til en konto til en anden konto?

Ja, gøres ved hjælp af webmail. Kan gøres permanent eller med en start og slutdato.

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit password, kan Support give det til mig?

Nej, support (eller nogen anden for den sags skyld) kan ikke se dit password - hvis du har ændret det, fra det du oprindelig blev tildelt. Vi kan imidlertid nulstille en kontos password og tildele den et nyt.

Mail domæne administratoren har også mulighed for at gøre dette for konti i domænet.

Kontakt Support, hvis du får brug for dette.

Er min mail 100% sikker hos jer?

Os bekendt er der ingen sikkerhedshuller i vor mail software og os bekendt er vor e-mail server sytem aldrig blevet hacket ind i af uautoriserede.

Sikkerhed på internettet er imidlertid en process i konstant udvikling. Vi bruger software - servere og mailprogrammer - lavet af andre, der kan indeholde fejl som vi ikke kender til.

Vi har udvalgt leverandører, der ifølge vor bedste overbevisning ikke tilbageholder information om eventuelle svagheder. Vi holder os løbende opdateret om fundne sikkerhedshuller og udbedringer af disse og opdaterer, når nogen bliver fundet.

Intet af dette er dog nogen garanti for at udefrakommende ikke en dag vil finde en måde at omgå vores system på, kun en forsikring om at vi tager sikkerhed alvorligt og sørger for at lukke ethvert hul vi får kendskab til. Kræver du 100% sikkerhed skal du nok vælge ikke at placere dine informationer på internettet eller bruge et krypteringsprogram du har tillid til.

Hvad er POP3?

Pop er en forkortelse for Post Office Protocol og 3 tallet betyder version 3. POP3 er den mest anvendte måde for et e-mail program at snakke sammen med en e-mail server på. Når man bruger POP3 logger mail klienten typisk på serveren på følgende måde:

  1. et brugernavn og et password gives af klienten og checkes af serveren
  2. klienten spørger om der noget mail i indbakken på serveren
  3. serveren svarer at det er der (eller ikke) og giver antallet
  4. klienten henter de mails der måtte ligge og anbringer dem på et lokalt (på klientpc placeret) opbevaringssted
  5. de mails der er blevet hentet slettes fra serveren

Hvad er IMAP?

Imap er en forkortelse for Internet Messaging Application Protokol og er anden standard som mail klienter kan bruge til at snakke med servere. Ved IMAP hentes mail ikke til klienten men bliver liggende på serveren. Hver enkelt mail overføres, når man vil læse den.

Proceduren er typisk som følger:

1) et brugernavn og et password gives af klienten og checkes af serveren

2) klienten spørger om hvilke mapper der findes på serveren og om hvad de indeholder

3) serveren svarer

4) brugeren kan så bladre igennem og markere en mail som så sendes til klienten og markeres som læst

5) mails slettes kun på serveren når man i klienten vælger at slette dem

Hvornår er det en fordel at bruge POP3 og hvornår er det en fordel at bruge IMAP?

Pop3 er den hyppigst anvendte, den simpleste (færre ting kan gå galt) og anbefales derfor generelt.

IMAP vil være værd at overveje i de følgende situationer:

  1. Man ønsker at tilgå sin mail fra flere forskellige maskiner
  2. Man ønsker adgang til andre mapper på serveren end indbakken (feks. junk-email mappen)
  3. Man har en meget langsom forbindelse så man ønsker at se sine mails før de hentes så man kan bestemme, hvilke man ønsker at kigge på i stedet for bare at hente dem alle.

Hvad er SMTP?

SMTP er en forkortelse for Simple Mail Transportation Protocol. Det er den metode de fleste mail programmer bruger til at sende mails. Hvor Pop3/Imap bruges til at hente/se mail, bruges smtp til at levere det til en anden.

En typisk smtp overførsel går således:

  1. klienten giver besked om at den er klar til at sende en mail til serveren og til hvilken adresse mailen skal leveres
  2. serveren checker at klienten har lov til at sende (klienten er enten på en liste over tilladte afsendere eller modtageren har en konto på serveren)
  3. klienten sender mailen til serveren
  4. serveren meddeler at mailen er modtaget og klienten sletter den (eller flytter den til en "sendt post" eller lign. mappe)

Hvorfor kræver jeres server, at jeg angiver brugernavn/kodeord for at sende mails?

På grund af misbrug af mail servere fra spammere og spredere af virus er det nødvendigt at hindre fri adgang til mail-servere. Typisk checkes en afsenders gyldighed på en af følgende måder:

a) ved hjælp af et brugernavn adgangskode

b) ens adresse på internettet.

Firmaet der også tilbyder internet adgang bruger typisk metode b medens firmaer der bare tilbyder hosting typisk bruger metode a. Det skyldes at det er nemt hvis man leverer mail sammen med feks. et ADSL abonnement at checke om man er kunde eller ej ved at checke om man er forbundet via deres eget system og derfor er kunde.

Leverer man kun hosting er det som regel umuligt at holde styr på kundernes internet addresser da de kan variere og derfor bruges brugernavn/kodeord både ved afsendelse og modtagelse.

Hvad er det der med at nogle internet udbydere tvinger mig til at bruge deres mailserver?

Det du sikkert har hørt er at nogle udbydere blokerer afsendelse af mail gennem andre servere end deres egen. En port er underkategori til en adresse. Mailservere snakker typisk med hinanden på port nummer 25.

Mange viruser spredes via mail og flere af dem har en indbygget mini-mailserver. I deres firewalls kan en internet udbyder blokere forskellige typer trafik og for at forhindre belastning på systemet feks på grund af inficerede maskiner der står og videresender vira har mange valgt at spærre for al trafik på port 25 til andre mailservere end deres egen.

TDC gør det på de fleste privat abonnementer.

For en TDC bruger med en spærret port 25 er det ikke muligt at sende mails via port 25 til andre end TDCs mailserver.

Min udbyder blokerer port 25, hvad gør jeg?

Du kan gøre et af to:

  1. Bide i det sure æble og bruge internet udbyderens mailserver til udadgående trafik (og dermed være underlagt deres evt. begrænsninger i form af størrelse mv.) eller
  2. bruge en alternativ port til at tilgå Plan A's mailserver. Der er mulighed for hos Plan A at køre smtp via port 366 og 587 udover den typisk brugte port 25. Se nederst i vejledningen her hvordan det gøres i Outlook og Outlook Express.

Et nyhedsbrev jeg gerne vil modtage er endt i min Junk Email mappe, hvordan undgår jeg at det gentager sig?

Log ind på webmail, find nyhedsbrevet og tilføj afsenderen til din adresseliste.

Mail sendt fra adresser i din adresseliste går udenom spam-filteret.